Religionerne har mange ting til fælles, men der er også forskelle overalt. For eksempel er det tydeligt, at forskellige kulturtyper har forskellige former for religion.
Mennesker, som lever i storbyer, oplever verden anderledes end mennesker, som lever i en isoleret oase, og folk i Arktis oplever verden anderledes end mennesker, der lever i en regnskov. Det er blandt andet disse forskelle som gør, at religioner forskellige steder i verden er forskellige. Kort sagt: Måden mennesker lever på bestemmer i høj grad hvordan deres religion er.
Når vi her koncentrerer os om nomadiske jæger-samlere, er der tale om folk, der lever på en helt særlig måde: Magtstrukturen i samfundet er flad (ingen har absolut magt), hele samfundet er i bevægelse (man hører ikke til ét sted), man lever i små grupper (sjældent over 50 personer), man har kun få materielle ejendele (andet ville være meget upraktisk) og alle har de samme opgaver (selv om der typisk er en vis arbejdsdeling mellem kønnene).
Religionen afspejler disse ting på forskellig vis: Der er ingen store, magtfulde guder, der er sjældent hellige steder eller faste kultpladser, og myterne handler næsten altid dyr og de ånder, som tænkes at leve omkring menneskene.
I det lille videoforedrag om religion bland jæger-samlere fortælles mere om de ting, som er typiske for religion i disse kulturer.
Fotografier: Mikael Rothstein
Feltarbejde er slidsomt. Her lærer Mikael Rothstein sprog ved at tale med en kvinde, som samtidig lærte danske ord. Det er vanskeligt at spørge direkte om religion, for penanerne har ikke et religionsbegreb som vores, og tænker ikke teologisk. Det, som vi kalder religion, indgår uden videre i deres virkelighedsopfattelse.
Når vildsvinet er nedlagt, lukkes munden og endetarmsåbningen mend en snor og en prop, så onde ånder ikke kan gemme sig i dyret, og på den måde finde vej til menneskenes samfund.